Fyn rundt, dag 4

Vores campinghytte var udstyret med en 2000 W radiator, så vi havde en dejlig varm nat. I morges var det blæsende. Vinden kom fra sydvest og vi skulle mod sydsydøst, så det gav noget modvind. Men vi holdt os helt inde under land, og det gjorde at det faktisk var meget dejligt. Vi vidste ikke om vi skulle stoppe i Kerteminde eller forsætte til Nyborg. Vi valgte at holde frokost lige før vi rundede hjørnet og skulle ind mod Kerteminde. Det var et fint sted vi fandt med godt med læ. Vi var ret enige om at det nok var fint hvis vi stoppede i Kerteminde. Det ville blÅ“se mere op i løbet af eftermiddagen.

Efter at have fået fyldt energidepoterne op satte vi kurs mod hjørnet ind mod Kerteminde. Vi kunne godt se at vi ville få noget modvind, men vi skulle bare vide...

Da vi rundende hjørnet blæste det helt vildt! Nu begyndt en meget sej kamp mod vinden. Vi sneglede os meget langsomt helt inde under kysten. Vi holdt os meget kystnært da vi så kunne vade i land hvis vi kæntrede og vores rul fejlede. En makkerredning ville være umulig.

Jeg havde lånt en grønlansk åre af Martin Nissen som jeg havde medbragt lidt som et eksperiment. Jeg havde fra morgen valgt at ro med den for at prøve den i lidt modvind. Nu kom den rigtigt på en prøve. Jeg blev meget overrasket! Den var fantastisk at ro med, af den ene eller den anden grund var det nemt på trods af vinden. Jeg blev ikke træt på samme måde som med en normal pagaj. Jeg tror ikke jeg ville have kunnet ro mod den vind med en normal pagaj, hvad der gør det ved jeg ikke. Men en grønlansk åre er nu fast indventar på en langtur for mig, den kommer dog nok aldrig til at erstatte en wingpagaj til normal roning. Martin kommer vist til at snitte en ny, han får vist ikke denne åre tilbage...

Det tog os tre timer at kæmpe os de 6-7 kilometer. Jeg tror aldrig jeg har roet så langsomt og brændt så meget energi. Det var en fornøjelse at se Kerteminde Ro Klub dukke op. Vi endte med at stå en halv time og vente uden for. Men da der kom nogen var vi meget velkomne og blev straks vist ud til det varme bad. Folk er helt vildt flinke og vi har fået en nøgle så vi kan komme og gå som vi vil.

Nu er vi meget spændt på hvad morgendagen bringer af vind. Planen er at komme til Nyborg. Men nu må vi se hvad vinden bringer.

Skrevet af Ravn den 12-1-2005