Kajak‎ > ‎

Indvielse af naturlejrplads

Torsdag den 28 juni 2007 var jeg inviteret til at deltage i indvielsen af en naturlejrplads for kajakroere i Hornbæk plantage. Den er en del af et netværk af pladser der skal være hele vejen rundt om Sjælland. Det er ret utroligt så tæt de ligger. Det giver god mulighed for lige at tage den næste hvis man har overskud til det, eller man kan vælge at tage det meget stille og roligt. Pladsen er meget velvalgt da det er muligt at finde læ ved alle vindretninger. Ved de fleste vindretninger vil man have havudsigt.

Selve indvielsen forgik ved at Troels Grene fra Skov og Naturstyrelsen holdt en lille tale efterfulgt af Nanna Ilmer og undertegnede. Så var der pølser og kajaksnak.

Du kan læse pressemeddelelsen her!

Der var et tre modige kajakroere der havde trodset bølger og blæst og roet til pladsen.


Nanna Ilmer og Troels Grene sætter pladen op som åbner pladsen for offentligheden.


Masser af kajaksnak og gode grillpølser.

Skrevet af Ravn den 6-7-2007
Comments