Falster

Det første jeg gjorde da vækkeuret ringede var at kigge ud for at se hvordan vejret var, desværre så det lidt gråt ud. Lone og jeg pakkede hurtigt bilen og satte kursen mod vores kajakklub for at hente kajakkerne. Efter et hurtigt stop ved klubben sad vi igen på motorvejen sydpå. På trods af at der var fuld drøn på musikken lykkedes det alligevel Lone at sove næsten hele vejen til Falster.

Vi havde egentlig hele påsken til komme rundt om Falster, og vi havde også snakket om at tage Lolland med, men vi havde også nogle ting hjemme som skulle ordnes. Vi blev derfor enige om at nøjes med Falster. Der er ca 110 km rundt så det ville nok tage tre dage.

Det tog ikke lang tid at finde et sted i Stubbekøbing havn hvor vi kunne sætte i og pakke. Stedet viste sig at være Stubbekøbinggensernes foretrukne hundeluftningsområde, så efter en masse smalltalk og flere advarsler om hvor store bølgerne kunne på østsiden, var vi klar. Vi valgte at padle med uret rundt. Vinden var i øst så vi kunne lige så godt starte med at se på disse store bølger. Vejret havde også været lidt gråt om morgenen men vi havde kun padlet en times tid før det begyndte at klare op.

Frokosten blev en lidt kold affære da det stadig blæste, men solen skinnede. Vi foresatte sydpå stadig uden at se bølgerne som vi var blevet advaret mod, der var ca en halv meter bølger så det var nok ikke dem vi skulle passe på. Ved seks tiden fandt vi en super lejrplads, den bestod af en terasse med græs på størrelse med en badmintonbane. Der var 5 meter høje skrænter der gav læ og så lå den lige ud til stranden. Vi fik hurtigt teltet slået op og sat os til rette med øl og peanuts og en flot udsigt. Vi synes at det virkede temmeligt øde, men pludselig kom en stor familie på 12-14 personer gående. En gammel bestefar kom hen til os, og sagde, at det var hans jord vi teltede på. Men det viste sig hurtigt, at han var meget flink så hvis der var noget vi manglede, så skulle vi bare komme op på gården, så kunne han hjælpe. Det viste sig at han havde boet hele sit liv på gården! Han kendte lidt til området, og advarede os ikke mod store bølger.

Næste morgen vågnede vi op til det mest fantastiske vejr, sol og vindstille. Vandet lå som et spejl. Der var en enkelt fisker lidt længere nede af stranden, som også nød den dejlige morgen. Jeg kunne virkelig mærke hvordan vinteren blev varmet ud af hver en fiber i kroppen, det var fantastisk. Vi havde ikke travlt, men foresatte sydpå i et roligt tempo. Vi holdt god afstand ind til Marielyst og de turister der var på stranden. Det varede ikke længe inden vi kunne se Gedser fyr som markerer Danmarks sydligste punkt.

Vandet var spejl blankt da vi rundede Gedser Odde. Præcis på spidsen lå et par Havlitter og svømmede rundt, vi passerede kun 5 meter fra dem, de var utroligt flotte. Vi kom ind i en smule modstrøm som fik sveden frem på panden. Frokosten spiste vi efter at have passeret færgehavnen, vi gik ind ved lystbåde havnen. Frokost pausen strakte sig temmelig langt da det var dejlig varmt i solen. Vi fyldte også lidt vand på, desværre kunne vi ikke finde et sted at fylde is på.

Nu var kursen pludselig nord, vi nærmede os Guldborgsund. Det viste sig hurtigt at vi var heldige og strømmen var med os, så det gik fint derindad. Der skulle ligge en naturlejrplads lidt nord for Sundby, med udsigt til Nykøbing marina. Det lykkedes os at finde den efter at have padlet frem og tilbage i en halv time, været i land 2 gange og spurgt om vej 1 gang. Pladsen var en af de mest triste og sjæleforladte pladser jeg har været på. Aldrig mere naturlejrplads! De er for meget bøvl.

Næste morgen var vejret igen med os. Varmt og uden vind. Vi foresatte op igennem Guldborgsund, Vi var tidligt på den og der var ikke andre både på vandet. Pludselig opdager Lone en sæl et stykke bag os, men den dykker. Vi sidder og venter lidt, og ganske rigtigt kommer den nysgerrigt op tættere på. Efter lidt tid begynder vi at ro, da en sæl ikke er så sjældent et syn, men den bliver ved med at svømme efter os. Den dykker op ca 1,5 meter fra mit ror kigger lidt, dykker ned igen, men kommer straks tilbage. Sådan bliver den ved i ca 25 minutter hele tiden 1,5 meter fra mit ror, uanset om jeg ror eller ligger stille. Jeg har lidt svært ved at se den, men Lone kan nemt se den, hun mener det er en ung sæl. Den forsvinder først da der kommer en motorjolle der skal ud og fiske. De 25 minutter med sælen kan jeg leve højt på i mange måndeder, og de giver masser af energi til de lidt kedelige kilometer.

Frokostpausen bliver igen en lidt lang affære, det er meget varmt, og vi har fundet et fantastisk sted. Vi fortsætter senere og går under Storstrømsbroen og kan nu se Farøbroen. Jeg kommer til at tænke på en meget fin tur rundt om Møn vi lavede med et par stykker fra Havkajakroerne. Anders Heerfordt, Lone og jeg havde udvidet turen lidt ved at tage Bogø og Farø med. Dengang gik vi i land ved Motorvejskiosken på Farø, der blev gloet noget, for vi lignede ikke deres almindelige kunder. Denne gang sprang Lone og jeg kiosken over og satte kurs mod Stubbekøbing.

De sidste 4-5 km roede vi et par hundrede meter fra hinanden i hver vores tanker. Jeg var glad for foråret, og turen havde været så god, da jeg vidste at der ikke ville blive tid til mange kajakture dette forår. Men jeg vidste at der kommer et nyt forår og der stadig er masser af øer at ro rundt om.

Skrevet af Ravn 6-4-2004