Væggeuret kimede tidligt og jeg kiggede forsigtigt ud under gardinet, vejret var fantastisk, blå himmel og vindstille. Jeg havde halvt efterårsferie, dvs. at jeg var på tilkaldevagt, og skulle kunne møde dagen efter jeg fik besked. Det udelukker desværre en længere flerdagstur, men jeg var meget opsat på at ro en lang dagstur.
Amager rundt er en god test for de fleste københavnske kajakroere, det er langt ca 45 km. hvis man starter fra øen og ror rundt. Den byder på meget forskellig roning og varieret landskab.
Jeg kom hurtigt ud af fjerene og ud af døren. Lone og jeg er medlem af en kajakklub der hedder Nova og ligger i Hellerup havn, her havde jeg tænkt mig at starte fra. Det giver en tur på 56 kilometer, en pæn lang dagstur. Den eneste der var på færde så tidligt var vores rengøringsmand, som havde travlt med at blive færdig så han kunne komme ud og ro en tur.
Kajakken føltes som der var hjul under, så godt var glidet igennem vandet, havet var spejlblankt. Den lange og kedelige stensætning ved nordhavnen var hurtigt overstået, og jeg kunne se indsejlingen til Københavns Havn. Her skulle vælges vej, og det blev med uret rundt om Amager. Så jeg krydsede et godt stykke før indsejlingen lige over til et stort fragt skib der lå og pumpede diesel ombord lidt syd for Refshaleøen.
Fra fragtskibet tog jeg igen en kurs lige mod det sted hvor motorvejen til Sverige forsvinder ned under vandet. Jeg roede godt til og følte mig i god form. Der var enkelte både ude og fiske, og vi hilste pænt på hinanden. Snart var jeg forbi motorvejen samt endnu en lang stensætning langs lufthavnen. Det er ret vildt at se flyene lande da de kommer meget tæt på havet inden de rør jorden.
Jeg var kommet ind i en dejlig rytme hvor jeg bare roede og tankerne flød langsomt igennem hjerne og alle problemer blev små og ubetydelige, og de skønne ting her i livet virkede endnu dejligere. Det varede ikke længe inden Dragør passerede på min styrbord side. Jeg dvælede lidt ved tankerne om sidste gang jeg roede Amager rundt, jeg havde roet 38 kilometer i hård modvind og da jeg kom til Dragør havde der været store brækkende bølger, jeg havde været så træt at jeg ikke var sikker på at jeg kunne redde mig selv hvis jeg kæntrede, det havde givet stof til eftertanke. Men nu var det totalt modsat, det var stille og solen var det største problem.
Efter Dragør kommer man til syddelen der er meget lavvandet, jeg vidste af bitter erfaring at kræfterne brugt på at padle en stor bue uden om var givet godt ud. Jeg overvejde at holde dagens første pause på sydspidsen. Men den passerede uden at jeg følte en pause var nødvendig, jeg vidste at jeg snart skulle bestemme mig for en pause da hele Kalvebod fælled er inddæmmet med en stor stensætning som er små 10 km lang og der er ingen mulighed for at gå i land uden at lave meget store ridser i kajakken.
Jeg forsatte uden pause, og der begyndte at gå lidt sport i det, kunne jeg ro hele vejen alle 56 km uden at stå ud af kajakken? Jeg havde tidligere roet 35 km uden pause. Der var bare en lille forskel dengang havde jeg husket min tisseflaske! Dette lille problem begyndte hurtigt at vokse da jeg kom ind i Kalveboderne. Jeg kom til at tænke på Kaj Poulsen der havde sagt at man ikke var rigtig kajakroer før man havde tisset i sin kajak! De andre gange jeg havde tisset i min kajak havde jeg brugt en tisseflaske, er jeg så en rigtig kajakroer? Jeg havde ikke lyst til at blive en helt rigtig kajakroer. Det var med stor lettelse at jeg opdagede at det faktisk flød med tomme plastik flasker langs stensætningen, jeg udsete mig en af passende størrelse og fik klaret problemet let og elegant. Flasken røg om på bagdækket hvis jeg fik brug for den senere, og så var der en flaske mindre til at svine.
Københavnshavn syntes pludselig længere end den plejer, jeg var ved at blive lidt træt. Men den var flot som altid. Diamanten ser flot ud når den spejler sig i vandet. Man kan virkelig mørke historiens vingesus når man padler forbi Børsen og Knippelsbro. Efter at have padlet lidt slalom mellem flyvebåde og vandbusser kom jeg til havneindsejlingen. Der var kun en lang stensætning tilbage mellem mig og klubbroen.
Præcis 7 timer senere gled min kajak ind til broen. Jeg sad lidt og sundede mig i kajakken inden jeg kravlede ud for første gang den dag. Det havde været en dejlig tur, jeg var træt men glad.
Skrevet af Ravn den 6-4-2004