Skum Masik
I grønlanske kajakker har man i mange år brugt en træmasik. Det er et stykke træ der sidder mellem benene ved knæene. Det gør man sidder bedre fast og hjælper når man skal rulle.
Min Nelo Inuk er udstyret med lille cockpithul og det gør at der ikke er nogen form for støtte for lårene. I normale keyhole cockpits sidder man lidt i frøstilling når man har kontakt med båden. Det er ikke særligt fremmende for en effektiv rostil. I Inukken kan man sidde rigtigt med benene som i en tur/kap kajak. Ulempen er dog at jeg støder knæskallerne direkte op i overdækket, det er hverken behageligt eller giver nogen form for støtte.
Så inspireret af grønlanske kajakker gik jeg igang med at lave min egen masik. Jeg valgte at lave den i minicell skum. Det er nemt at arbejde i og det er let. Minicell skum har tidligere været svært at få fat i, men Jakob Hertz der ejer Farout har fået noget hjem i en rimelig pris, Det koster 12,50 kr per 10*10 cm kvadrat. Det stykke jeg skulle bruge var ca 50cm*20cm og 8 cm bredt. Det kostede 125 kr.
Min ide var at lave et stort Mc Donalds M. Det ville give to pladser til mine ben så jeg kunne sidde og pumpe med benene uden at skummet var i vejen. Desuden ville det give god støtte til benene så de ikke "falder" ud til siden. Det gør også at jeg har rigtig god kontakt med båden når jeg ruller.
Jeg startede med at tegne op på skummet formen på kajakskroget der hvor den skulle sidde. Derefter skar jeg det til. Jeg brugte en klinge fra en nedstryger med lidt gaffatape om den ene ende. Det virkede super godt og var nemt at skære i. Så havde jeg en halvmåne der passede ind i kajakken. Derefter kom det svære, og det var at lave hullerne til benene. Jeg valgte at skummasikken skulle sidde lige foran knæene, ca der hvor man giver et "hestebid". Hullerne skal skråne lidt så knæskallerne lige præcis ikke rammer undersiden af dækket. Samtidig med at der er fuld støtte på låret. Til at starte med skar jeg nogle små huller, prøvede i kajakken, skar lidt mere af og prøvede igen. Sådan blev jeg ved til jeg var tilfreds.
Så mærkede jeg af hvor den præcis skulle sidde og sleb området så det var klar til at blive limet. Det nemmeste er at vende bunden i vejret på kajakken. Masikken blev limet fast med SikaFlex. Mens det lå og tørrede havde jeg lagt noget vægt på for at presse det fast.
Efterfølgende kan man nemt rette lidt på formen med sandpapir hvis man finder ud af at hullerne er for små. Men start med at ro lidt med det, da det er svært at komme skummet på igen hvis man sliber for meget af.
Nu har jeg roet med masikken i ca 8 måneder og det er fantastisk. Man kan komme til at pumpe med benene samtidig med at der er fuld støtte til bølger og rul. Det eneste nogle måske vil synes er negativt er at den fylder lidt så det kan være marginalt sværere at komme ud af kajakken hvis man kæntrer.
Her ses hvordan jeg sidder inden i kajakken.
Set som hvis jeg sad i kajakken.
Siden væk fra mig i kajakken. Læg mærke til hvordan hullerneskråner mod bagkanten.
Masikken holdes nede med drikkelse til en klubfest. Festen var dog først dagen efter.
Der kommer billeder af det færdige resultat en af dagene, skal lige have taget et par billeder.
Skrevet af Ravn den 24-3-2005