Ultraløbet Fyr til Fyr 2013

Fyr til fyr lyder som en lummer dating side, men er et ultraløb arrangeret af min gode ven Moses Løvstad. Løbet går ud på at løbe fra Dueodde fyr til Hammer fyr på Bornholm. En strækning på ca 60 km. Efter at have løbet CPH marathon i maj 2012 og været 4 uger i alperne og løbe, havde jeg lyst til at prøve kræfter med et rigtigt ultraløb.

Den 6 april 2013 kl 10 stod jeg klar med højre hånd på Dueodde fyr sammen med ca100 andre løbere. Karin var taget med over til Bornholm for at heppe og besøge familie. Min plan var i første omgang at gennemføre, og vejen dertil var at løbe mit eget løb, og ikke lade mig rive med. Jeg aftalte med Karin at jeg nok ville være ca 4 timer om at komme til Gudhjem og 7 timer til mål. Det var planen.

Moses holdt en kort racebriefing og ønskede alle et rigtig godt løb, også begyndte nedtællingen, og alle råbte i kor, ti, ni, otte, syv, seks, FEM, FIRE, TRE, TO, EN, GOOOOOOO!!!!!! Og alle løberne begyndte turen ud gennem sandet og klitterne. Fra starten af lå jeg i forreste fjerdedel, og efter et par hundrede meter var et vådt stykke hvor et par løbere var stoppet op for at finde en tørskoet vej over. Jeg løb lige igennem og fik straks belønningen med iskolde våde sko. Kort efter var vi ude på stranden og vi begyndte at følge kysten nordpå.

Jeg satte et stille og roligt tempo, så jeg var sikker på at jeg nok skulle trille i mål ifølge min plan. Efter 5-6 km kom Thomas "Rocky Balboa" Juhl op på siden af mig. Jeg hægtede mig på ham og vi faldt i snak. Vi har en del fælles venner og hyggede os rigtig godt mens kilometerne rullede under fødderne. Tempoet var en anelse hurtigere end jeg havde tænkt mig, men det føltes godt og solen skinnede. Thomas og jeg fandt hurtigt en rigtig god rytme hvor vi skiftede til at løbe forrest og holde tempo, så der hele tiden var god fart på.

Efter ca 10 km var vi færdig med at løbe på stranden. Da vi løb af stranden var der en der fortalte os at vi lå nummer 18 og 19. Vi forsatte med godt tempo og ved ca 24 km overhalede vi den første løber. Derefter begyndt vi en langsom nedtælling af pladserne efterhånden som kilometerne tog folks kræfter. Et par kilometer før depotet i Gudhjem overhalede vi de sidste så vi lå 9 og 10. Men nu begyndt vi også at være møre, enkelte bakker blev gået og snakken var forstummet for mange kilometer siden.

Depotet i Gudhjem var meget velkommet. Vi ankom efter ca 3t 30min, og jeg kunne ikke lige se Karin. Ulrick stod klar og vi fik hurtigt fyldt nyt vand på flaskerne. Derefter et stort glas Cola og en banan. Dorte Dahl kom også ind i depotet mens vi fyldte op. Ialt var vi 4 minutter i depotet, Dorte så Pia komme ind til depotet og var hurtigt ude af klappen og hentede hurtigt Thomas og mig. Vi fulgtes lidt ad men Thomas tog det lidt mere stille og roligt, hvor jeg prøvede at holde vores gamle tempo, så jeg kom langsomt lidt forud. Pludselig blev jeg ramt at krampe i det ene ben, og måtte stoppe op og hvile lidt og forsatte i gang. Thomas hentede mig hurtigt igen, og jeg hægtede mig på ham igen igen.

Dorte overhalede os, og satte os langsomt. Jeg valgte at prøve at hænge på hende på trods af at jeg havde småkramper i benene. Jeg hængte på indtil 45-48 km hvorefter Dorte igen langsomt forsvandt ude i horisonten. Pludselig kom hun bandende løbende bagfra fordi hun var løbet forkert, igen satte hun mig. Jeg havde mine kramper at slås med og måtte tage det i det tempo som jeg kunne. Da jeg løb igennem Allinge stod Karin og heppede på mig, og det gav lige et boost så jeg glemte kramperne lidt for en tid.

Da jeg løb over stranden i Sandvig kunne jeg hverken se Dorte foran mig eller nogen bag mig. Så jeg kæmpede alt hvad jeg kunne for at holde dampen oppe og undgå at miste placeringer. Turen rundt om Hammeren var på en rimelig flad grussti, men jeg frygtede for turen op til Fyret. Der stod et par folk og viste af op mod fyret der hvor man skulle dreje. Jeg powerhikede op ad bakken og vendte mig rundt og så Dorte 100 meter bag mig. Jeg gav den alt hvad jeg kunne, men ventede bare på at Dorte skulle komme forbi. Næsten oppe kom et flad stykke på 100 meter før endnu et bakke stykke, jeg småløb de 100 flade meter igen med en forventning om at jeg skulle blive overhalet. Oppe af bakken stod fyret i solen og folk begyndt at klappe mig i mål, så gav den en sidste slutspurt. Så det var med stor glæde at jeg kyssede fyret i tiden 5:46 på en 8. plads ud af ca 100 løbere.

Efter at være kommet i mål blev mine ben hurtigt meget stive og kramperne lurede lige under overfladen. Karin gav mine ben massage liggende lige ved målet. Alle var rigtig glade og lettede over at komme i mål. Det var en fantastisk dag, og jeg var glad for at have gennemført mit første ultraløb. Desuden var jeg meget heldig at komme til at følges 35-36 km med Thomas, det er dejligt at have en at snakke med.

Selve løbet var super velorganiseret, og alle var meget hjælpsomme og humøret højt. Så en stor tak til Moses Løvstad for at få ideen og overtale Jesper Halvorsen, Thomas Dupont og Depotmester Ulrich Petersen til at stable så fedt et løb på benene. Derudover en kæmpe tak til alle de andre frivillige hjælpere der gav en hånd med at gøre det til en uforglemmelig oplevelse for alle 100 løbere.