Samsø rundt, næsten...

Det var blevet tid til den årlige "tysker" tur som Peter Unold plejer at arrangere. Det er normalt en spændende tur pga. at der kommer en del tyskere med på turen. Det gør det heller ikke dårligere at den normalt foregår i et fantastisk rofarvand. Turen er som udgangspunkt langt an på at være en krævende tur med lange kryds og lange dage. Peter skriver i sin invitation:

"This is no beginner's trip. The daily distances will be around 35km-45km, but since we don't want to paddle to the limit, the participants must be able to paddle 50km a day. The many exposed open water crossings could get rough(they did in 2002!). Even though we put much pride in looking after each other and helping those that are in need of help, it's expected that the participants in general are able to take care of themselves (self-rescue techniques)"

Så skulle nivauet være lagt fast. Jeg havde selv meldt klart ud til Peter at jeg havde udstyr med til at klare mig selv og ville ro min egen tur hvis jeg ikke følte at min skulder kunne klare de lange dage. Jeg havde revet min skulder af led og ikke roet kajak i to måneder, den eneste træning jeg havde fået var to 10km ture i ugen inden. Så jeg vidste ikke hvordan skulderen ville reagere på så lang en tur.

Jeg ankom til Hov færgehavn som er startstedet Onsdag aften, Peter havde sagt der skulle være et par tysker der når jeg kom. De var dog ikke at se nogen steder, men det kunne være de kom senere, de havde jo langt at køre. Jeg slog mit telt op på stranden og satte mig derefter ud på molen og nød mørket og en øl.

Næste morgen vågnede jeg til et dejligt solskin med en frisk vind fra vest. Jeg pakkede mine ting, der var start kl 9.00 og der ville de roere der kom fra Ã…rhus ankomme. Jeg lagde mig i lå af min kajak og småblundede lidt. Pludselig hørte jeg lidt snakken, og så det var Jørgen der ankom. Mens han pakkede kunne vi skimte nogle kajakroere der nærmede sig. Det viste sig at være dem fra Ã…rhus plus tyskerne der havde sovet lidt nord for Hov. Nu var vi samlet og Peter indkaldte til et lille måde for at vi kunne diskutere tur mulighederne. Vi var 7 kajakroerer: Øystein Falkum, Svend Christensen, Peter Unold, Jørgen Møholt og mig fra DK, samt Thomas og Andreas fra VKB i Bremen.

Vejrudsigten lovede en del vind, men mest fra vest, planen var at komme rundt om Samsø, så det var ikke så skidt endda. Peter forslog at vi roede ned langs kysten til As hoved, og slog lejr der. Om fredagen skulle vi så krydse til Endelave og derfra til Samsø og ro om på østsiden. Lørdag skulle vi så se på vejret om vi roede mod Jylland via Tunø eller krydsede op til Hjelm eller Sletterhage. Desuden udpegede Peter en navigatør for dagen, det var ham der bestemte kurs osv. de andre skulle bare følge denne person.

Peter startede som navigatør og vi roede ned langs kysten, vi fandt en fin frokost plads i lå og hyggede os meget godt. På trods af vinden var det ikke så hårdt, der var et par enkelte gange hvor vi måtte kæmpe lidt for det. Jeg roede med min lille pagaj for at skåne skulderen og den var helt fantastisk!

Vi ankom til lejrpladsen i fin stil, de sidste par kilometer fiskede Jørgen, men fangede desværre ikke noget. Vi havde ellers set frem til grillet hornfisk om aftenen. Vi endte med at slå lejr på selve stranden da der var fyldt med tæger i græsset. Om aften gik vi en fin tur ud på spidsen af As hovede og så en af danmarks største sten, hele ekspeditionen på syv mand kunne snildt stå på den.

Evaluering af Torsdag: Der er ikke meget at sige, vi holdt godt sammen. Men vejret var osse til at have med at gøre.

Næste morgen vågnede vi op til mere solskin og en del vind, heldigvis var lejren i lå så vi havde det dejligt varmt. Folk var meget diciplinerede og alle var pakket og klar til morgen møde kl 9.00. Vi skulle ro fra As hoved og til Endelave et kryds på ca 10 km. Der ville vi så spise frokost. Efter frokost ville vi så forsætte til Samsø som er et kryds på ca 14 km. Derefter ville vi følge kysten til en lejrplads Peter kendte. Jeg blev udpeget til navigatør for dagen.

Vi startede ud i fin stil, i lå af kysten. Så snart vi kom fri af kysten begyndte vi at kunne mærke vinden, heldigvis kom den fra NV og vi skulle stik vest så det var en halv rygvind. Jeg tog en kurs direkte på sydkysten af Endelave. Efter ret kort tid begyndte bølgerne at blive større ca 1-1,5 meter så feltet begyndte at spredes. Pludselig havde folk "glemt" at de skulle følge mig, de tog deres egen kurs som de mente var bedst. Tyskerne var i super form så de var langt foran. Svend, Jørgen og Øystein valgte en kurs mere direkte op i bølgerne. Peter var den eneste der fulgte mig som han skulle. Undervejs ventede og ændrede Peter og jeg kurs så vi kunne følges med Svend, Jørgen og Øystein. Thomas og Andreas kunne vi kun skimte som to mærke prikker i horisonten. Da vi ankom til Endelave var der en lettet stemning, der var klart nogen der hvade fået overskredet nogle grænser, for et par stykker var det de største bølger de havde roet i. Vi spiste vores frokost og holdt en god lang pause hvor der blev snorket højlydt.....

Bagefter begyndte vi krydset til Samsø. Det blæste stadig meget så der var en del bølger. De var dog mindre end på det forrige kryds, men var lidt sværere at have med at gøre. Igen var folk udfordret, og det var et koncentreret udtryk folk havde på. Igen hold jeg er stik kurs på Vesborg fyr. Men folk fulgte deres egen kurs som lå mere op i vinden. I starten af krydset holdt jeg min kurs, men der blev længere og længere mellem os. Jeg tændte for min VHF radio på kanal 16 så kunne jeg ihvertfald høre hvis Svend prøvede at kalde mig. Selvom det egentlig var deres opgave at holde sig til mig. Senere på krydset endte Peter og jeg med at ligge og følge bagtroppen og deres kurs. Krydset var på ca 14 km, og folk var meget trætte så til sidst gik det meget langsomt. Vi stoppede ved Vesborg fyr og var en tur oppe i det, Det blæste helt vildt meget deroppe, Jørgen var osse så uheldig at få sin kasket blæst af hovede. Men det gjorde ikke noget for han "havde en ekstra med...." Peter og jeg var ved at falde om! Ekstra ting! Det er det samme som ekstra vægt! Vi havde begge tunet og minimeret vores udstyr så meget som vi kunne, så vi drillede Jørgen lidt med hans ekstra kasket.

Derfra roede vi op mod Ballen, et stykke inden jeg kom til havnen kaldte Svend mig på VHFen fra havnen. Det var min første tur med VHF og det var ret sjovt at kunne snakke sammen, så jeg var lige ved at bede ham bestille en nr. 19 i havnegrillen! Desværre bukkede Andreas sit rorblad da han roede op på stranden, men da han selv har bygget roret og lavet det i en super god kvalitet aluminium, så lånte vi en hammer af en fisker og fik det banket ud. Det kom til at virke perfekt igen. Efter at have fået "lidt" godt hos havnegrillen forsatte vi nordpå hvor vi fandt en fin lejrplads. Om aftenen blev der hygget og vi gik en lille tur rundt i området. Vi fandt osse ud af at der havde været kulingvarsel for alle danske farvande, så lidt havde det da blæst....

Evaluering af Fredag: Navigatør ideen er meget god, men meget svær i praksis. Når folk bliver presset følger de deres egen kurs. Jeg synes ikke at forholdene var specielt vilde og folk der deltager i den slags ture burde kunne ro en hvilket som helst kurs i de forhold. Jeg valgte at tage den korteste mulige kurs, for at vi skulle være så kort tid så muligt ude i åbent vand. Men det blev aldrig til en ret direkte kurs da jeg måtte lægge den om for ikke at skille flokken for meget ad. Et andet stort problem var at tyskerne der var i god form roede langt i forvejen, var der sket noget havde vi ikke deres resourcer, som stærke og dygtige roere. Så det kunne godt våre blevet en lidt ubehagelig situation, hvis nogle af de svagere roere kom i problemer. Jeg vidste at jeg kunne klare mig selv, men min skulder er jeg ikke sikker på er stårk nok til at kunne trække en roere 7-8 km til land. Så det ville stort set have hængt på Peter hvis der var sket noget, ikke særligt optimalt! Jeg synes ikke at folk var i form til at ro de dagsdistancer der var fastsat på forhånd, og jeg tvivler meget på at folk havde kunnet redde sig selv, som der stod i indbydelsen. Turlederen, Peter burde osse have holdt en lille opsang på Endelave, for at få folk til at holde tættere sammen. Så kunne det andet kryds måske have været blevet en lidt større fornøjelse.

Søndag morgen vågnede vi til endnu en solrig morgen. Folk var igen meget disiplinerede og vi var i kajakkerne før kl 9.00. Planen var at ro til Tunø, hvor der skulle være en god naturlejrplads. Jørgen var blevet udpeget til navigatør for dagen, så vi skulle bare følge ham. Vi fulgte kysten mod nord, vi kunne godt mærke at vinden var i NV da der skulle trækkes lidt ekstra i pagajen. Dem der havde muligheden roede osse med deres lille pagaj for ikke at bruge for mange kræfter. Vi roede en dejlig tur rundt i Stavnsfjord og endte i Langør hvor vi spiste frokost. Der var osse en lille kiosk så folk fik fyldt slikdepoterne op. Heldigvis skinnede solen mens vi spiste, men vi kunne godt se regnskyerne rykke nærmere og nærmere. Ligesom vi forlod havnen begyndte det at regne.

De næste par timer kom byge efter byge ind over os, heldigvis var det meget svag vind der var mellem bygerne, så det var nu ret dejlig roning. Lige inden Samsøs nordspids gik vi ind og holdt en tissepause. Det blev en lidt kold affære, da de fleste var våde af regnvejret. Da vi rundede nordspidsen blev vi ramt af vinden og bølgernes fulde kraft. Vi fulgte Samsø mod syd indtil vi var lige ud for Tunø. Det var et dejligt stykke med nogle fine bølger der kom ind fra siden, så jeg fik trænet min skulder med nogle støttetag. Igen blev vi hurtigt spredt, men de hurtige ventede dog på de andre inden vi skulle krydse. Krydset er ikke så langt ca 4km. men denne gang havde vi vinden lige i hovedet.

Vi begyndte at ro derudaf, og det gik meget godt...... Pludselig bliver vi ramt at en regnfront med meget stærke vinde. Bølgerne vokser meget hurtigt til en anselig størrelse, så folk bliver lidt spredt. Pludselig siger Andreas at han vender om og ror tilbage. Peter siger at vi lige skal vente lidt så vil han lige finde ud af hvad der sker. Øystein og jeg ligger så og ror stille og roligt op i bølgerne for ikke at drive væk. Så kan jeg se de andre begynder at ro mod Tunø, og Øystein og jeg følger efter de andre. Jeg kan se Andreas er væk, så han må være roet ind til Samsø. Vinden lægger sig en smule, men det er bare et spørgsmål om tid inden vi bliver ramt af den næste regnfront og de meget kraftige vinde. Så nu gælder det om at komme over så hurtigt så muligt. Men det går desværre ret langsomt......folk løgger ikke ordentligt kræfter i tagene, da de hele tiden er klar til at lave støttetag. Igen spredes flokken, men ikke så meget som tidligere. Folk holder deres egen kurs. Lige inden vi rammer Tunå kommer endnu en front, og denne gang er det meget kraftig blæst ledsaget af hagl!! Jeg har taget min kasket af for ikke at få den blæst af, men da jeg er lidt korthåret gjorde det virkelig ondt at blive pisket med hagl, jeg kunne ikke rigtig slippe pagajen for at trække min hætte op, så jeg måtte bare holde ud. Da vi kom i land på Tunø var det klart at mærke at folk havde været meget presset, de var ret overstadige. Det havde taget os 2 timer at ro 4 km..........

Vi slog teltene op på naturlejrpladsen og fik lavet noget aftensmad, den blev afbrudt af en byge hvor alle flygtede ind i teltene. Efter maden gik vi en tur ud på en lille odde og kiggede på blæsten og havet. Om aftenen var først på en lille cafe og få kaffe og derefter på Tunø kro for at få en øl. Øllene smagte nu ekstra godt efter sådan en begivenhedsrig dag.

Evaluering af Lørdag: Det er helt i orden at folk vil vende om, men det skal bare gøres kontrolleret. Andreas sagde bare til Peter at han vendte, også vendte han. Så Peter kunne ikke rigtig gøre meget for at organisere at vi måske skilte gruppen og nogle fulgte med ham ind og nogle forsatte. Igen synes jeg der er et problem med navigatørrollen. Det var Peter folk henvendte sig til med problemer og det ville derfor nok være mere naturligt at han osse styrede kursen. Der kan kun være en kaptajn på et "skib". I situationen synes jeg det var lidt vildt at lade Andreas ro videre alene, men det havde osse været farligt at vende hele gruppen, der var folk der havde kæntret. Andreas er osse meget erfaren, så han ved præcis hvad han gør, og kan sagtens klare sig selv.

Jørgen havde fået rolen som navigatør, og vi andre skulle følge ham. Han valgte en kurs lidt op i vinden og bølgerne, istedet for den direkte kurs. Jeg havde meget mere lyst til at tage en direkte kurs for at komme i land hurtigst muligt. Det gjorde at jeg var med til at sprede gruppen, da jeg hele tiden lå og trak mod den direkte kurs. Det kan være et problem når erfarne folk er på tur, de har alle deres egen ide om hvordan man skal klare et givent problem, og vi er dårlige til at indfinde os under andres regler. Men i mine øjne var det største problem den meget lave fart vi skød, vi vidste at der ville komme en anden front, det var bare et spærgsmål om tid. Der var nogle ting der kunne have gjort vores fart højere. En mere direkte kurs, så vi ikke skulle ro så langt. Det kunne have kostet en kæntring? At folk lagde kræfter i deres tag, men det kræver øvelse at ro i bølger. Samt at folk havde optimeret deres udstyr, jo lettere ens kajak er jo nemmere er den at håndtere i bølger og jo hurtigere er den. På dette kryds følte jeg ikke at gruppens sikkerhedsmargin var høj nok! Min egen sikkerhedsmargin synes jeg var i orden, havde jeg været alene. Men nu var jeg i en gruppe og her er man afhængig af de svageste roere. Jeg synes at folk skal huske på at de har et stort ansvar overfor gruppen da der er folk der vil risikere liv og lemmer for at redde dem hvis noget går galt. Så er kravene til en tur at man skal kunne ro 50 km på en dag, så er det ikke i medvind og solskin, men i modvind og regn! Så ved man at man kan, og man er ikke til fare for andre.

Iøvrigt var Peter og jeg de eneste der havde hætte på vores jakker, og det nød vi meget godt af da vejret blev dårligt.

Søndag morgen var med solskin og en frisk vind. Peter og jeg gik op til købmanden og købte rundstykker til gruppen. Over morgenbordet snakkede vi om dagens muligheder, der var ca 8 km til land, men det blæste lidt mindre end dagen før. Alligevel var vi alle enige om at det ville være fint at tage færgen til Hov, vi havde fået de spændende oplevelser vi skulle have. Så vi roede kajakerne over til havnen. Færgefolkene var helt vante til at have indeblæste kajakroere med til Hov. Kajakkerne kom med for prisen på en Optimistjolle, jeg ved ikke helt om min Inuk kunne lide at blive klassificeret som Optimistjolle. Da vi ankom til Hov ankom færgen fra Samsø lige efter, og der var Andreas med. Så var gruppen samlet igen. Der blev sagt farvel og alle spredtes for vinden. Andreas og Thomas skulle ro ned til Juelsminde, hvor deres bil stod. Svend, Jørgen og Øystein skulle ro mod Ã…rhus. Peter og jeg tog bilen til Ã…rhus, vi skulle hjem til Peter og planlægge nye eventyr........

Det var en dejlig tur! Men osse en meget lærerig tur. Denne turberetning er ikke skrevet for at hænge nogen ud, da det ikke er nogens skyld, at tingene skete som de skete. Men for at andre kan lærer af de erfaringer vi gjorde os. Samt for at få lidt diskussion om afvikling af ture. De to største problemer som jeg ser det er 1) Deltagernes forberedelse til en tur. 2) Hvem er kaptajn.

ad. 1) Vil man på en tur med lange dagsmarcher skal man træne inden. Det er ikke nok at ro en lille tur på 10 km. som træning. Jeg kunne klare mig med to meget korte ture inden, men jeg havde osse roet ca 600km i løbet af januar og februar så jeg var i en god grundform. Det samme med selvredning, det skal trænes!! Osse når det er koldt og der er bølger..... Jeg tror at Peter var den eneste på turen der ville have kunnet rulle op, hvis han var kæntret. Men han var nok den sidste der var kæntret!

ad. 2) Det kan godt være lidt surt at skulle skælde folk ud fordi de ikke holder sammen. Men det er nok en turleders sure tjans, desværre. Skal man ro andre steder end langs kysten så skal navigatøren være turlederen, eller den mest erfarne roer. Da det kræver et vist overskud for at kunne se om folk er pressede og har problemer.

Tusind tak til alle deltagerne for en dejlig tur!!!!

Skrevet af Ravn den 30-5-2004