Sjælland rundt, Februar 2004

Jeg kan høre brændingen inde på min højre side. Kan kun svagt skimte konturene af klitterne i mørket. Bølgerne slår ind i kajakken og gør at jeg hele tiden må være på vagt. Det jeg har mindst af alt lyst til nu er at kæntre i det kolde og mørke vand. Peter Unold ligger et par meter fra mig, han sidder også og spejder ud i mørket efter et godt sted at gå ind, det er umuligt at se brændingen ordentligt. Vi bliver enige om at prøve at gå ind, vi vil have noget at spise og have varmen igen. Brændingen viser sig at være overskuelig, vi kommer ikke tørskoede i land, men næsten. Vi kan ane at der ligger er sommerhus oppe i klitterne, og det viser sig at de har en dejlig græsplæne lige foran huset, her er en smule læ. Det første vi gør er at skynde os at skifte ud af det våde ro tøj, utroligt så hurtigt det kan gøres! Derefter slår jeg teltet op mens Peter sætter vand over til aftensmad. Vi sidder i læ af huset og spiser, og snakker om den første dag på vores tur....

Peter og jeg havde længe snakket om at ro Sjælland rundt om vinteren. Peter havde forsøgt året før, men måtte give op efter en uge da hans ror brækkede og han var træt af at fryse. Nu ville vi forsøge sammen. Vi blev enige om at det skulle ske om vinteren, det vil sige i december, januar eller februar. Det passede os begge bedst i uge 7 og 8, de to sidste uger i februar. Det ville også give os så meget lys så muligt. Der var ca 500 km rundt vidste vi og vi regnede med at ro ca 40 km om dagen så vi skulle ro i ca 12 dage. Vi havde to uger så der var 4 dage til at blæse inde i, det skulle nok kunne lade sig gøre, men ikke med nogen stor margin.

Vi mødtes lørdag morgen på Sjællandsodde færgehavn, Peter kom med færgen og jeg havde fået min mor til at køre mig derover. Da det ikke blæste ret meget var mulighederne åbne for hvilken vej vi skulle ro. Vi blev enige om at padle med uret rundt, så ville vi starte med nordkysten som er det mest udsatte og vejrudsigten så rimelig god ud. Peter havde tjecket skydetiderne og der skulle ikke være nogle problemer. Mens vi sidder og spiser frokost hører vi dog nogle gevaldige drøn fra et sted nordøst for Odden. Vi ringer for en sikkerhedsskyld til skydevagten for at høre om vi kan ro. Det viser sig at det er langt ude til havs de skyder og der er ingen problemer. Vi kommer afsted, Peter er i sin helt nye Kirton Inuk som han har fået en uge før. Jeg er i en lånt Sirius, da jeg havde bestilt en kajak, men de leverede den forkerte. Vi ror stille og roligt derud af, vi runder Odden og sætter kursen mod øst. Vi holder små pauser i båden, men vil ikke i land da det er for koldt, men da vi passere Klint går vi lige ind for at holde en tissepause. Vi bliver mindet om hvor koldt det er at ro om vinteren, da vores fingre er følelsesløse i løbet af få minutter. Pausen bliver meget kort, og snart er vi ude i kajakkerne igen. Vinden tiltager langsomt i løbet af dagen og bølgerne bygges langsomt op.

Næste morgen vågner vi kl 5.40 så vi kan høre første vejrmelding. Vi spiser vores morgen mad liggende i soveposernes varme. Da det til sidst er helt uundgåeligt hopper vi ud i kulden og blæsten. Der er stadigt tusmørke da vi kommer ud, men går hurtigt igang med at slå teltet sammen og få pakket. Da alt er pakket kommer dagens værste oplevelse.... vi skal i det våde og frosne rotøj!! Tøjet er vådt fra dagen før og det har ikke kunnet tørre. Vi er enig om at det er tilladt at råbe og bande alt det man har lyst til, så det gør vi!! Men afsted kommer vi. Det er meget tåget, så vi følger kysten meget tæt. Da vi kommer til hullet ved Isefjorden tager vi en kompas kurs og ror ud i ærtesuppen. Efter noget tid kan vi svagt høre en motor, og det lyder som en gravemaskine.... Så vi ror efter lyden, og pludselig dukker der faktisk en gravemaskine ud af tågen, den står bare på et skib og ikke på kysten. Så vi forsætter og kommer kort efter ind til kysten igen. Dagens første pause bliver frokosten som vi holder ståenden i læ og i solen. Det virker faktisk lidt forårsagtigt, og vi nyder det i fulde drag. Derefter går det videre mod øst. Da tusmørket begynder er vi lidt forbi Gilbjerghovede. Vi kigger efter et sted at slå lejr da vi ikke gider gentage sidste aftens roderi i mørke. Vi finder et træbadeskur, lidt som et stoppested, åbent på den ene side. Der sidder vi og spiser aftensmad, vi bliver også hurtigt enige om bare at hænge teltet for indgange og sove på trægulvet. Det viser sig at være en perfekt lejr, masser af plads og vi sover som sten.

Næste morgen var vejret endnu engang godt, dvs ikke for meget vind. Jeg havde fået nogle slidsår i armhulen af en neopren top jeg havde på. Jeg prøvede at sætte sporttape på for at det ikke skulle blive værre. Vi padlede derud af med musik i ørene. Vi roede med hver vores MP3 afspiller, jeg hørte en blanding af Eminen og Rammstein. Helsingør er altid spændende at krydse, man sejler sikzak mellem færgerne. Lige efter havnene gik vi ind og spiste frokost. Det var en kold fornøjelse så det blev kort.Vi forsatte ned gennem Øresund, da der ikke er mange lejrpladser, blev vi ved med at ro til vi nåede Hellerup hvor min kajakklub Nova ligger. Her kunne vi så sove inden døre og få tørret lidt tøj. Det var blevet helt mørkt inden vi nåede Nova, men det gjorde ikke så meget da vi kunne klæde om inde i varmen. Det var ikke et rart syn der mødte mig da jeg fik min neopren top af. Sporttapen var blevet opløst, så selve tapen var faldet af, men limen var blevet siddende. Limen var så blevet masseret ind i de to efterhånden pæne sår jeg havde under armene. Det havde også gjort lidt ond da jeg roede, men det var for koldt til at smide tøjet og kigge på det. Jeg stod under den varme bruser og prøvede at opløse så meget af limen så muligt, men det var næsten umuligt. Vi gik op på det lokale pizzaria for at få noget sundt og nærende aftensmad! Der er noget med at man skal have godt med fedt når man skal holde varmen.... Næste morgen smuttede jeg i bad igen og prøvede at fjerne så meget lim så muligt. Mens vi sad og spiste morgen mad foreslog jeg Peter at vi holdt en hviledag så mine sår lige kunne få en dag til at komme sig. Det blæste også en del så det ville ikke være helt spild. Heldigvis syntes Peter det var en god ide, så vi tog en slapper. Vi brugte dagen på at gå på Danmarks Akvarie, og besøge Kano & Kajak butikken på Skovshovede havn. Akvariet var lidt en skuffelse, men Kano & Kajak butikken var et godt besøg som sædvanligt.

Dagen efter var vi tidligt på vandet, det tager ikke lang tid at pakke når alting er tørt og det foregår inde i varmen. Ned gennem Københavnshavn havde vi noget modvind, og da vi kom ned til Avedøre værket skulle der trækkes lidt ekstra i pagajen. Vi gik ind til Vallensbæk Kano og Kajak klub og spiste frokost, da der var dejligt læ. Alle de gange jeg har padlet langs Køge bugt har der været modvind, og denne gang var desværre ikke en undtagelse. Vi ankom til Køge lige inden det blev mørkt. Vi valgte at gå ind ved Køge Kajak klub og slog teltet op på deres terresse. Der var læ for vinden og brædderne var helt plane. Det var en lidt sjov oplevelse at skifte tøj næste morgen, vi bandende og hylede, mens vi så nogle vinterbadere smide tøjet og hoppe i vandet. Vi var rørende enige om at DET var selvpineri!!! Turen rundt om Stevns klint var flot som altid. Vi havde høj himmel med sol og desværre en del vind og bølger. Peter roede lidt længere ude, da en bølge pludselig brækkede lige ned over mig. Han var flad af grin bagefter for ham sagde at det havde været ligesom i en kajakfilm, da bølgen havde fulgt den musik han hørte og brækket lige da musikken var på højdepunktet. Jeg havde nok foretrukket at det ikke havde været en surffilm Peter synes han så, for jeg var drivvåd!

I løbet af eftermiddagen blev det mere stille vejr, men desværre faldt temperaturen også. Det var møj koldt da vi stoppede i tusmørket. Vi fandt et lille slæbested i en skov hvor vi kunne slå teltet op. Næste morgen var vores vand frosset til is, vi varmede noget til termokanden som vi drak til frokosten. Vi var ved at få en god rutine sammen og var hurtigt på vandet. Dagen var kold og klar og ikke meget vind. Det var nu ottende dagen og vi kunne se at vi kunne nå Vordingborg. Her kender vi Bo Bensby der er medlem af Vordingborg Ro og Kajak Klub, så vi håbede på at vi kunne få lov at sove inde i klubben. Vi ankom i tusmørke til den lille fjord hvor klubben ligger. Vi kunne se at der var lys og en masse folk der gik rundt. Da vi kom ind blev vi lidt nervøse, for der var dækket op til fest. Det viste sig at der skulle være vinsmagning på Chilenske vine. Bo ankom efter en halv time hvor vi lige havde nået at få et bad og skiftet til noget tørt tøj. Da vi blev inviteret med til vinsmagningen tog det os ikke to sekunder at bestemme os. Det var en super oplevelse og alle var så flinke. Folk så heldigvis også lidt gennem fingre med vores lidt dårlige manere. Vi havde ikke fået noget aftensmad inden vinssmagningen gik i gang, så vi tog for os af brødet der var til så godt vi kunne uden at virke direkte uforskammede. Efter vinsmagningen spiste vi lige en frysetørret aftensmad og derefter gik vi i brædderne.

Næste morgen blev vi fulgt på vej af Bo og tre andre friske morgen roere. Dagen bød på en pæn østenvind så vi havde vinden i ryggen og skød en god fart ud af Knudshovede odde. Ude fra spidsen lavede vi et ca 15 km. direkte kryds til Glænø med vinden i ryggen. Der var en masse gode bølger at surfe på, så det var med håret flagrende og musik i ørende at vi fløg afsted. Hele eftermiddagen kunne vi se Stigsnæsværket og det blev hurtigt et mål for dagen at komme dertil. Det lykkedes også og vi fandt en lille græsplæne lige ved siden af havnen hvor vi kunne slå teltet op. Næste morgen var vi meget glade for de venterum der er til færgen, for de er dejligt varme at klæde om i.

Vi var enige om at det faktisk gik over al forventning. Vi havde endnu ikke været blæst inde for alvor og kulden havde været til at leve med. Så det var i højt humør at vi begyndte at ro mod nord igen. Nu begyndte det også at være spændende da denne del af sjælland havde jeg ikke tidligere roet i kajak. Men det var hårdt arbejde da vi havde vinden i mod os. Da vi ankom til Korsør gik vi ind i havnen, det var møjkoldt og vi var driv våde af bølgerne. Der var en resturant på havnen og den så meget varm og tillokkende ud, så vi blev enige om lige at tjecke den ud. De havde Kylling med karry og ris som dagens ret. Vi bestilte så to dagens ret, to sorte affaldssække til at sidde på og to pladser meget tæt på varmeapperatet. Damen der ekspederede os lignede en der viste hvad god mad var, og de portioner der kom ind var i rigtig kajakstørrelse. Hun var meget nysgerrig om hvor vi dog kom fra, og endnu mere imponeret da vi spiste hele portionen op.

Det gav os masser af energi til at forsætte. Vi roede under Storebæltsbroen i 1 meter bølger med en masse sjov strøm. Det viste sig at nu var vi ikke i læ for vinden og vi måtte trække til i pagajen for at komme frem. Forholdene blev langsomt hårdere og vi spejdede efter et sted at slå lejr, men der var ikke nogen steder der så ud som om der var læ. Til sidst kom vi til Mullerup Havn, her gik vi ind. Det er altid til at finde læ på en havn, og vi ville ikke ro længere. Vi gik lidt rundt for at finde et sted at slå telt op, men der var ikke nogen oplagte steder. Det blæste så meget at der faktisk ikke endgang var læ bag bygningerne. Vi fik øje på sejlklubbens lille klubstue som havde en udestue der var dækket af med plast. Der var åbent og ingen mennesker, så vi klædte om og satte os ved plastbordene og drak lidt cacao. Vi var meget i tvivl om vi kunne tillade os at overnatte derinde. Mens vi sad og snakkede frem og tilbage kom 4 medlemmer af klubben. De spurgte selvfølgelig til hvad vi lavede der, efter en kort forklaring, var vi meget velkomne til at sove i deres udstue. Det var faktisk perfekt da der var læ og masser af plads, det var ikke specielt varmt, men hvad gjorde det.

Næste morgen blæste det endnu kraftigere, så der var dømt hviledag, Dejligt!! Vi tog bussen ind til Gørlev for at handle. Da vi ikke havde travlt var vi også lige inde på biblioteket og tjecke mail og surfe på nettet. Dagen gik hurtigt og vi gik i seng med håbet om en vindstille morgen....

Men vi blev skuffede, det blæste stadig... Så samme rutine, men vi tog bare ind til Slagelse istedet. Om aftenen var vejrudsigten ikke den bedste, og vi blev desværre slemt skuffede da vi vågnede til blæsevejr igen. Nu var vi ved at være trætte af at være inde blæst. Vi tog til Gørlev, bare for afvekslingen. Selvom ens nerver godt kan blive lidt tyndslidte af at være indeblæst på trediedagen, så var vi i højt humør. Der var ikke skyggen af dårlige miner eller ligenden mellem os, så det lovede godt for vores fremtidige projekter.

På fjerde dagen vågnede vi op til en del vind, men den skulle lægge sig i læbet af dagen. Da vi skulle uden om Røsnæs, som er Danmarks Kap Horn valgte vi at vente til ved 11 tiden med at ro. Da vi så kom afsted var det en fornøjelse at ro. Det var så godt at føle at turen bevægede sig igen, og vi ikke skulle være på det samme sted længere. Der var en del dønninger fra tre dages storm, men bare det at komme videre var fantastisk. Vi rundede Asnæs i løbet af eftermiddagen, og fandt en fin lejrplads på nordsiden. Vi nød at være tilbage i teltet, og at vi var kommet igang igen. Vi studerede kortene om aftene. Vi havde faktisk mulighed for at afslutte turen næste dag, det krævede bare godt vejr. Da vi så skulle krydse ud til Sejerø og derfra til Odden havn. Alternativt skulle vi kravle langs kysten rundt i Sejerøbugten.

Næste morgen var det perfekt vejr. Vi kom hurtigt afsted, og krydsede indsejlingen til Kalundborg. Det var lidt magisk at runde Røsnæs og se fyret som vores øre havde været klistret til når vi hørte vejrmeldinger. Vi fik et par billeder og så var det videre. Vi roede til Nyby på nordsiden, her gik vi ind og tog en lille pause for at kigge kort og beslutte hvad vi skulle gøre. Der var ingen tvivl, vejret var perfekt. Så vi satte straks kursen mod østenden af Sejerø et kryds på 13-14 km.

Efter kun 10 min holdt min MP3 afspiller op med at virke. Så jeg kunne høre hvordan Peter sang med på sin musik, det lød....sjovt! Ikke at jeg selv var meget bedre når jeg hørte musik, er der noget bedre end at ro kajak og synge højt til det musik man hører?

Vi kom til Sejerø og gik om på nordsiden for at være i læ, men desværre var der heller ikke nogen sol, så det var en meget kold frokost. Nu kunne vi praktisk talt lugte Odden så vi var hurtigt afsted igen. Krydset fra Sejerø til Odden er ca 10 km. Vi valgte at sigte mod østenden af havnen for at være sikre på at vi ikke kom ud i hurtigfærgernes rute. Det var utroligt at se hvor hurtigt de kom, dem skal man have respekt for. Vi kom til havnen og valgte at smutte ind i havnebassinet til den lille strand hvor vi startede fra. Den færge der lå til kaj, dyttede af os og lige som vi var kommet i land kom en havnearbejder og skældte os ud for at være i havnebassinet. Så vi skyndte os at tage kajakkerne op.

Vi skyndte os at klæde om og gik over i færgernes ventesal hvor vi kunne sidder og varme os mens vi ventede på at den virkelige verden indhentede os. Det havde været 14 fantastiske dage, langs en flot dansk vinterkyst!

Skrevet af Ravn den 6-1-2005