Sea Challenge Fyn, dag 4

Fik ikke lige opdateret i går, vi sad i Middelfart kajakklub "Strømmen" og grillede. Vejret i går var også varmt og solrigt. Etappen var ca 37 km og bød på et par kryds over nogle vige. Lige fra start havde jeg 3 andre kajakker hængende på mig, en havkajak laver en god bølge til at hænge på. Efterhånden faldt folk fra og til sidst var det kun Peter og Aksel fra DSR der var med. Peter stod af ved CP 1 da han lige ville strække ben og spise lidt. Aksel og jeg satte fart på for at se om vi ikke kune hente nogle af de andre. Vi kunne hele tiden se en foran os, men vi hentede ham ikke. Da der kun var 4-5 km tilbage valgte vi at gå tæt på kysten og sætte fart på. Michael der var foran opdagede os for sent, vi var oppe på siden af ham så han satte en spurt ind. Lige som vi vendte et hjørne ind i Lillebælt fik vi modvind og en del strøm, så der var nogle bølger. Michael havde ikke nået at få sprayskirt på så han tog en del vand ind. Både Aksel og jeg kom forbi ham og begyndte så en spurt om hvem der kom ind først. Aksel slog mig og kom ind 8 sek før mig. Men det var en super sjov spurt.

I morges skulle vi igennem Lillebælt. Det var en spændende tur med kraftig medstrøm og en masse skibstrafik. Jeg var ikke helt på toppen, og fik et par km før CP 2 ondt i venstre hånd. Jeg valgte at tage det stille og roligt for at spare mig til den lange etappe i morgen. Vejret var super så det var fuldstændig havblik. Jeg kom i mål på ca 3 timer og 42 min. Og etappen var ca 41 km.

Iaften står den på grill igen her i Bogense Ro og Kajakklub. Jeg regner med at alle skal meget tidligt i seng da vi skal op ved ca 6 tiden for at være klar til start kl 8. Morgendagen etappe er på 74 km så den bliver der set frem til med spænding.

Skulle lige hilse fra Randi igen, hun har nu vundet alle etapperne i Dameklassen. Jeg ligger nr. 3 i mænd 18-36 år.

Folk gør sig klar til 3. etappe.

Der er en del der har vabler, så der er nogle forskellige måder at gribe det an på.

Mette passere målstregen på 4. etappe.

Skrevet af Ravn den 4-8-2004