Bornholm

Ud og hjem igen - Bornholm rundt

Dette er begyndelsen på en lille serie artikler jeg har tænkt på at skrive. Hver artikel vil handle om en ø og turen rundt om den. Jeg har valgt at starte med Bornholm da det var den første ø jeg roede rundt om. Vi havde ikke taget en masse kurser og forberedt det i måneder, vi sprang ud i det med begge ben og skyndte os at lære undervejs. Det er ikke ment som et eksempel til efterfølgelse, men en påmindelse om at eventyret ligger derude og venter på os alle.

Efter en nats dårlig søvn på færgen var Lone og jeg ankommet til Bornholm. Vi trak kajakkerne på små vogne et par hundrede meter til en lille strand, som var perfekt til at starte og slutte på.

Planen var at ro hele vejen rundt om Bornholm. Vi havde hele påskeferien til det d.v.s op til 7 dage. Det var den første længere kajaktur vi skulle ud på. Lone havde haft sin kajak i ca. en måned, jeg havde haft min i ca. 1 år, men ikke fået roet ret meget. Vi havde weekenden forinden været ude og øve redningsøvelser selvom vandet var 5-8 grader koldt. Vi vidste ikke rigtig hvor langt vi kunne ro om dagen med baggagen, så hellere god tid end at skulle padle i dårligt vejr. Vi vidste ikke at der var noget der hed støttetag, og jeg kunne lave halvdelen af en grønlænder.

Vi søsatte kajakkerne i tæt tåge, sigten var måske 10-20 meter! Vi valgte at ro med uret rundt om Bornholm. Så vi startede nordpå, og det gik lidt langsomt da vi måtte holde os meget tæt på kysten så vi kunne se den. Det varede ikke længe inden vi var ude af den lå som havnen ydede, og der var nogle pæne dønninger på ½-1 meter. Pludselig blev jeg taget af en af dønningerne der brækkede og kastet ind mod kysten, jeg holdt balancen, men røg ind i mellem en masse sten der stak op. Her var jeg glad for at det var en plastik kajak jeg roede i. Jeg fik mig kæmpet ud med et par store ridser i bunden.

På grund af tågen var det en temmelig kold og klam affære at holde pause. Vi havde ikke noget fancy rotøj. Jeg havde bommuldsbukser og en ikke vandtæt vindjakke på, så vi frøs en del. Vi blev enige om at gå ind i Vanghavn og spise lidt frokost. Inde i havnen var der et slæbested med en iskiosk lige overfor. Det var lidt svært at komme i land da slæbet var meget stejlt og super glat i bunden, det lykkedes dog. Vi endte inde i kiosken hvor der var et lille bord hvor vi kunne sidde og drikke en dårlig cacao, den var dog dejlig varm. Til sidst blev vi enige om at vi ikke kunne trække den længere, vi måtte videre. Efter en kort rådslagning om problemet med at komme ud fra slæbet igen, blev vi enige om at jeg bare kunne sætte mig i kajakken så ville Lone skubbe mig ud. Det gik uden problemer. Lone valgte at lægge sin kajak i et træ spor i slæbet og så kurre baglæns i vandet. Havde hun overvejet det lidt grundigere havde hun nok set nogle problemer i det. Som sagt så gjort. Det gik også meget fint indtil der var nok kajak i vandet til at den bar og spidsen stadig hvilede på slæbet. Lone sad et øjeblik og vippede på de to punkter og fik så overbalance, og væltede. På Bornholm spilder man ikke cement ved at lade slæbene forsatte ned under vandet, så der var 2 meter dybt! Lone kom spruttende op til overfladen for vandet var pisse koldt, og endnu hurtigere op ad det slimede slæbested. Jeg havde svært ved at undertrykke en let fnisen, da det egentlig var ret komisk at kæntre i en havn. Vi fik hurtigt kajakken op igen og Lone skiftede tøj så vi kunne komme videre.

Det var som om vejret synes vi skulle have lidt moralsk opbakning, for solen kiggede lidt frem og tågen lettede. Vi forsatte stille og roligt nordpå. Den store forhindring på en tur Bornholm rundt er Hammeren. Der er et langt stykke hvor det ikke er muligt gå i land på grund af en lodret klippevæg. Vi var heldige og der var ikke de store problemer. Så snart vi rundede nordspidsen kom vi i lå, og vandet var helt stille. På kortet kunne vi se at der var en campingplads syd for Allinge. Vi blev enige om at prøve at finde den, så kunne vi sove der og måske få tørret noget af Lones våde tøj. Pladsen var ikke helt let at finde så vi endte med at gå et par hundrede meter.

Næste morgen bød på solskin og svag rygvind. Det var fantastisk, vi fløj afsted. Passerede Helligdomsklipperne, der var meget flotte. Nordkysten kan virke helt skærgårdsagtig med små klippeskær osv. Frokosten blev indtaget i Gudhjem i solskinnet. Efter en is forsatte vi i det fantastiske vejr. Vi blev enige om at stoppe i Svaneke ellers ville vi blive færdige på tre dage. Noget hurtigere end vi havde planlagt. Vi fandt et hyggeligt klippeskær uden for byen hvor vi kunne slå lejr. Vi sørgede selvfølgelig for at få både aften og morgensol! Om aftenen sad vi og nød en øl til solnedgangen og var meget overraskede over hvor hurtigt det var gået.

Da vi åbnede teltet næste morgen var det fantastisk vejr igen! Vinden var vendt en smule så den var stik nord, lige i ryggen. Det var sjovt at se hvordan kysten ændrede sig efterhånden som vi kom mod syd. Der begyndte at komme store sandstrande og sommerhuse. Vi holdt en lang pause i Nexø for at proviantere. Så gik det ellers mod Dueodde som byder på sandstrande der er vestkysten værdig. På kortet kunne vi se at der var et militært øvelsesområde og synes at det måtte være et uforstyrret sted at slå lejr. Da vi ankom fandt vi en håndboldbane stor græsplæne lige over stranden, den perfekte lejrplads. Den lå lige inden et næs hvorpå der var skydebane til kampvogne. Det var ikke så uforstyrret som vi havde troet, næsset var et populært fiskeområde. Fiskerne var meget flinke, men fangede ikke rigtig noget.

På fjerde dagen var der ca. 15 km til Rønne, og færgen gik først kl 23.30 så vi havde ikke særlig travlt. Vi snøvlede afsted hele dagen og holdt et utal af pauser for at trække tiden ud. Vi endte tilbage på den lille strand i Rønne ved 18 tiden. Vi satte kajakkerne på vognene og trak dem op til færgen hvor vi stillede dem, mens vi gik ind i byen for at få en pizza og slå nogle timer ihjel.

Vi havde en fantastisk tur. Vejret var med os, ellers havde vi helt sikkert haft en hårdere tur. Vores kajakerfaring var meget begrænset, men vi havde begge en meget solid friluftserfaring. Det gjorde at vi godt kunne vurdere forholdene, og havde masser af overskud til teltslagning og madlavning. Vi roede senere samme tur med 5 andre fra Havkajakroerne, under andre forhold, men det er en anden historie.

Skrevet af Ravn den 6-4-2004