En drøm bliver til virkelighed...
For 12 år siden cyklede jeg ofte til Kullen for at klatre. Jeg gik i gymnasiet og havde ikke mange penge, en af mine klatremakkere var Peter Harremoes. Han cyklede også, men på en underlig cykel. Han lå tilbagelænet og med fødderne først, det så sjovt ud, men det gik også pænt hurtigt. Om han var i bedre form eller det var den mindskede vindmodstand, skal jeg lade stå hen i det uvisse. Peter kørte på en liggecykel fra hollanske M5 og modellen var vist en 28/20. Jeg fik en prøvetur og synes det var vildt sjovt. Jeg vidste med det samme at sådan en måtte jeg bare have! Der gik så en tid og alle mine penge gik til klatring, så det blev ikke til noget. Det var også svært at finde ud af hvor den skulle købes osv. Det var før internettet.
De følgende år kom drømmen tilbage, jeg prøvede en enkelt hjemmebygget LWB (Long Wheel Base) og pludselig kom internettet. Nu var det pludseligt muligt at læse om liggecykler og se forskellige modeller. Jeg meldte mig også ind i den danske liggecykel forening, HPV Klubben. Så kunne jeg få deres medlemsblad og læse lidt om det.
Her i sommer skulle jeg have været til Canada og padle kajak, men det måtte vi desværre aflyse. Jeg skiftede også arbejde, så jeg havde kun en uges ferie. Denne kombination gjorde at jeg pludselig stod med lidt opsparing som brændte i lommen. Nu var muligheden for at få en liggecykel pludselig inden for rækkevidde.
Jeg havde tidligere læst og undersøgt så jeg vidste allerede ret præcist hvilken cykel jeg ville have. Cyklen skal bruges som en racercykel, ikke noget med hverdagskørsel. Jeg vil gerne cykle lange ture, endda meget lange ture. Det skal også gerne gå lidt tjept! Så ret hurtigt var det Lowracere jeg kiggede på. Det er liggecykler der er meget lave og har meget lille vindmodstand, og normalt designet til at køre hurtigt. De er dog temmeligt uegnede til bytrafik da man ikke kan ses for parkerede biler, da man ligger så lavt. Der var en masse snak i forskellige fora på nettet om hvor god Optima Baron var som et kompromis der både kunne køre ræs og på gaden. Men der var også nogle der snakkede om en polsk kulfiberliggecykel, og det syntes jeg lød spændende...Kulfiber...Hmmmm:-) Så jeg skrev til Kamil fra Velokraft og forhørte mig om mulighederne for at købe en VK2. Forskellen på de to cykler er at Baronen leveres færdig samlet, mens Velokraft bare levere et stel og forgaffel/styr. Så efter lidt overvejelse besluttede jeg mig for at købe en Velokraft. Det var klart det at den er i kulfiber der gjorde udslaget, det ser cool ud og er meget let.
Det viste sig temmeligt nemt at bestille via mail og overføre pengene via netbank. Kamil skriver fint engelsk så det er nemt at kommunikere. Fra jeg bestilte til jeg modtog kassen gik der ca 5½ uge. Jeg var blevet lovet den i løbet af 4 uger. Men de havde åbenbart meget travlt. Den sidste uge virkede det som om den var færdig, den skulle bare lige sendes... Lidt træls når man går og venter på sin nye cykel. Jeg havde også bedt Kamil om at montere styrfitting og krank, han huskede kun styrfittingen, så kranken skulle jeg selv montere. Det var egentligt ok da jeg valgte en anden krank i forhold til hvad jeg havde sagt til ham, men måske noget man skal være opmærksom på hvis man bestiller fra Velokraft. Kassen ankom i mandags, og det var så spændende at åbne den og komme igang med at samle den. Selve samlingen af cyklen skriver jeg lidt om senere:-)
Skrevet af Ravn den 3-8-2005